Hvor meget skal man spare op? - Økonomisk buffer

Ifølge 50/30/20 reglen, bør du spare ca. 20% af din disponible indkomst op hver eneste måned.

Denne tommelfingerregel siger, at du bør bruge ca. 50% af sin indkomst til nødvendigheder, 30% til forbrug og de sidste 20% til langsigtet opsparing.

20% er et ikke noget dårligt beløb, men passer det nu også for netop dig? Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Hvad er dine opsparingsmål?

Når vi får spørgsmålet hvor meget skal jeg spare op, plejer vi at spørge tilbage med hvad er dit mål?

Hvor meget du bør spare op, kommer nemlig helt an på din unikke situation, dine egne opsparingsmål og hvor hurtigt du gerne vil nå dem.

Opsparingsmål kan være alt fra spar op til en ny cykel til gå på pension som 40-årig.

Selvom vi deler mange mål i livet, er nogle unikke for dig. Så grib papir og blyant eller åbn en note på din telefon, og brainstorm dig frem til dine sparemål.

Giv hver enkelt mål et beløb, så du ved, hvad det kræver at nå dit mål.

Hvis du har brug for inspiration, kommer her en række eksempler på kortsigtede, mellemlange og langsigtede opsparingsmål i dette afsnit.

Eksempler på opsparingsmål

Kortsigtede mål

• Lav min første investering (5.000 kr.)

• Tag en tur til Spanien med alt betalt (20.000 kr.)

• Spar op til en ny computer (15.000 kr.)

• Opbyg en nødreserve til økonomiske nødstilfælde (30.000 kr.)

Mellemlange mål

• Køb bil kontant (200.000 kr.)

• Tag to år ud af kalenderen til at rejse (200.000 kr.)

• Penge til vores bryllup (50.000 kr.)

• Afbetal studiegæld (100.000 kr.)

Langsigtede mål

• Invester 500.000 kr. i aktier

• Gå på pension 10 år før tid (1.000.000 kr.)

• Bliv millionær (1.000.000 kr.)

4 opsparingsmål vi anbefaler

Hvis du er helt tør for idéer, er her en række solide opsparingsmål, som vi anbefaler til alle, der kan og vil det.

​1. Bliv gældfri

Hvis du har dyr gæld, kan det ofte bedre betale sig at betale af på den, end det kan at spare penge op og investere.

Har du f.eks. et forbrugslån med en rente på 10%, sparer du penge ved at foretage ekstra indbetalinger, fordi beløbet der akkumuleres renter af bliver mindre.

Hvis du har gæld med over 4% i rente, så læs vores guide til at blive gældfri.

​2. Opbyg en nødopsparing på 2-6 måneders forbrug

En nødopsparing, eller økonomisk buffer, er en mindre opsparing, der typisk svarer til 2-6 gange dit månedlige forbrug.

Hvis der kommer en uventet regning ind ad døren, eller du pludselig ingen indkomst har, kan du bruge din buffer som sikkerhedslag.

Har du f.eks. et månedligt forbrug på 10.000 kr., vil en god buffer være 20.000-60.000 kr.

Før du begynder nogen anden form for opsparing, er det en god idé at opbygge din økonomiske buffer først.

​3. Invester det meste af din opsparing

Opsparing er godt, men investering er endnu bedre. Så snart du er gældfri og har opbygget en nødreserve, så gå i gang med langsigtet investering af penge.

Når du investerer, kommer pengene ud at vokse sig større. En investering du foretager i dag, kan mangedoble sig selv i værdi på lang sigt.

Hvis du f.eks. investerer 1.000 kr. i dag og opnår 5% i rente om året, vil du have over 2.000 kr. om 14 år.

Er din opsparing alligevel langsigtet, kan investering virkelig betale sig.

​4. Sigt efter økonomisk uafhængighed – det ultimative sparemål

Et af de største opsparingsmål man kan sætte sig selv, er at opnå økonomisk uafhængighed, enten fuldt ud eller delvist.

Det går i korte træk ud på at spare og investere så mange penge, at man til sidst kan trække sig fra arbejdsmarkedet og leve af sin opsparing.

Tommelfingerregel: du skal have en opsparing, der er mindst 25 gange større end dit årlige forbrug for at leve af din opsparing for at være økonomisk uafhængig.

Så hvis dit årlige forbrug er 150.000 kr., skal du have en opsparing på 3.750.000 kr.

For at nå så langt, skal man selvfølgelig have meget ud af sin opsparing og måske lave nogle livsstilsændringer.

Det kræver i de fleste tilfælde også en højere opsparingsrate end 20%.

Vi skal typisk op i 50% opsparingsrate for at økonomisk uafhængighed er tilgængeligt indenfor 10-20 år.

Disse penge skal vel at mærke investeres.

Hvordan får jeg mest ud af opsparing?

Det kan du gøre ved at få dine penge ud at vokse i investeringsverdenen, i stedet for at lade dem stå i banken.

På en opsparingskonto får du typisk 0-0,5% i rente, men med investering er det ikke unormalt at opnå et afkast på 8-9% om året over en lang tidsperiode.

For at give dig en idé om forskellen på hvad det betyder på lang sigt med renters rente, har vi lavet denne tabel.

I eksemplet investerer vi 4.000 kr. om måneden hver eneste måned.

Som du kan se, sparer vi 2,4 millioner kroner op, hvis vi lægger 4.000 kr. til side om måneden i 50 år.

Sætter vi pengene ind på en opsparingskonto med en rente på 0,5%, har vi i stedet 2.726.002 kr. efter 50 år.

Ikke noget dårligt resultat.

Men havde vi investeret pengene, og opnået et relativt konservativt afkast på 5% om året, ville vi efter 50 år have hele 10.719.085 kr.

Det er 8 millioner kroner mere, end hvis vi havde behold pengene på en opsparingskonto.

Det kan altså virkelig betale sig at investere sine opsparingspenge.

Videre læsning:

• Investering af opsparing

• Aktier for begyndere

• Bedste aktieplatforme

Det er måske interessant for dig at vide, hvordan du står i forhold til andre.

Derfor vil vi nu kigge lidt på, hvor meget vi danskere sparer op og hvor store vores personlige formuer er.

Hvor meget sparer danskerne op?

I gennemsnit har voksne danskere 155.153 kr. stående i banken (2018).

Det siger tallene fra Danmarks Statistik.

Her er der dog udelukkende tale om penge på bankkonti, derfor tæller investerede midler og gæld ikke med.

Et gennemsnit er heller ikke særligt sigende, fordi dem med flest penge trækker gennemsnittet utroligt meget op.

Det er interessant at vide, at ca. 1,8 millioner danskere har under 25.000 kr. stående på kontoen. Det svarer til ca. 38% af den voksne danske befolkning.

Hvad med anden formue?

Hvis vi kigger på danskernes samlede formue, ser vi igen et interessant billede.

Er du 40 år gammel, skal du have en samlet formue på 574.000 kr. for at have en større formue end 50% af danskerne.

I formuen er indregnet:

• Værdi af bolig

• Pensionsopsparing med skat fratrukket

• Bil

• Aktier

• Obligationer

• Indestående på bankkonti

• Gæld trækkes fra

Her er et fuldt overblik over danskernes formue:

Det er vigtigt ikke kun at kigge på gennemsnit, fordi de rigeste 10% har så stor en formue, at gennemsnittet bliver trukket rigtig meget op.

Medianen samt top- og bundprocenten er mere relevant for de fleste.

Pas på sammenligningsfælden

Uanset hvor du befinder dig økonomisk i forhold til dine medmennesker, så husk at alle starter et sted.

Danmark er et af verdens rigeste lande, så bare ved at være født som dansker, er der gode chancer for, at du befinder dig i top 1% af verdens befolkning når det kommer til rigdom.

Brug de redskaber vi har linket til i denne artiklen til at tage kontrol over din privatøkonomi, så du kan nå dine unikke opsparingsmål.